Richard S. Lazarus har en af de mest anerkendte definitioner på stress: En tilstand der opleves, når belastninger og krav til en person er større, end de ressourcer personen er i stand til at mobilisere. Belastningstilstanden afhænger dels af belastningen – fra omgivelserne eller personen selv – og dels af den individuelle følsomhed og respons. Stress er således en helt naturlig reaktion i krop og hjerne på overbelastning, og den information stresssignalerne giver, kan så bidrage til, at vi kan regulere vore belastninger og livsform. Det forudsætter at vi vælger at lytte til kroppens signaler, hvilket ofte er blevet undertrykt og derfor udvikler stressen sig.
Manglende erkendelse af egen stress, er desværre en stor del af problemet. Vi udvikler fartblindhed, så vi ikke længere mærker at det går for stærkt. En vigtig del af det forebyggende arbejde er, at udvikle forståelse for egne og andres stresssignaler, så vi kan stoppe op i tide. Men samtidig er det ofte gennem de største kriseoplevelser, vi opnår de største skift i bevidstheden i form af ny indsigt, der fører til personlig udvikling.
Citat fra Majken Matzaus bog Stresscoaching – coaching i grænselandet: Den postmoderne selvrealiserings pris bliver en personlig øget sårbarhed, idet konflikter og fiaskoer såvel som succeser og relationer kommer til at ses som personlige, frem for som en del af en større organisatorisk eller kollektiv kontekst. Coachens opgave er at løfte stressen op i en større kontekst.
Elsebeth Fogh holder foredrag og har god erfaring med brug af coaching i forhold til stresshåndtering i de indledende stadier hvor belastning opleves, med det formål at forebygge en egentlig stresskollaps, samt i stadiet efter en raskmelding hvor det er vigtigt ikke at falde tilbage i de gamle mønstre. Vi arbejder med både indre og ydre stressfaktorer
