Elsebeth Fogh logo

Results through people

Højdepunkter for Global Partner i 2011

Vi fejrede nytåret i Thailand ved en kæmpe fest i Patong og i januar arrangerede Elsebeth det første arrangement i rækken vedr. CSR (Corporate Social Responsibility) hos Deloitte i Odense for Fynsk Erhverv. I februar åbnede vi nye hyggelige kontorlokaler i havnen i Kalundborg og Debbie Ford og Jeff Malone gæstede Danmark i uge 6 hvor Elsebeth var involveret i Den Internationale coachinguge med et hav af arrangementer med fulde huse. I marts fik vi bygget et dejligt lille fiskehus i Jollehavnen i Kerteminde hvor Thomas skriver artikler, binder fluer etc.. I april blev vi recertificeret af Dansk Standard der godkendte vores ISO 9001:2008 certificering uden bemærkninger og vi fejrede Thomas fyldte 40 år. I maj var Elsebeth igen medarrangør af en workshop med Jeff Malone, Ford Institute med over 100 deltagere hos HK i København ligesom det lykkedes hende at få den kendte ledelsesekspert Søren Brandi til at holde foredrag hos Fynsk Erhverv om god ledelse og ledelsesforurening. Gennem hele året har Elsebeth deltaget i længerevarende udviklings/coaching forløb for teams, ledere og medarbejdere i både den private og offentlige sektor. I flæng kan nævnes partner i reklamebureau, professor, IT direktør, logistik direktør, administrerende direktør, indkøbschef, hoteldirektør, lean ingeniør, salgschef, planlægger, projektledere, advokater, udviklingschef, administrationschef, kantineleder, rengøringsleder, leder af IT afd, administrative medarbejdere, vejledere, praktikpladskonsulent, kvalitetskoordinator, kommunikationskonsulent, rengøringsassistenter, kantinemedarbejdere, pedeller, dagplejeassistent, pædagogisk konsulent, studerende, advokatfuldmægtig, ingeniører, landskabsarkitekt, ledige IT supportere, fysioterapeut etc. Vi har haft omsætningsrekord i 2011 både indenfor coaching, undervisnings og ledelsesrådgivning samt indenfor udlejning af konsulenter, da vi har haft flere store projekter i årets løb.

Kan du se dit netværk for bare relationer?

Nye tal om danske lederes brug af deres personlige relationer er offentliggjort i Danmarks største undersøgelse af ledere og ledelse, Det Danske Ledelsesbarometer. 4 ud af 10 ledere ser f.eks.  professionelle netværk som afgørende for deres nuværende job. Netværksforsker Christian Waldstrøm løfter her sløret for resultaterne og tager temperaturen på de forskellige myter og forestillinger, der stadig florerer. Elsebeth er enig med Christian i, at det er vigtigt at evaluere og gøre status over sine netværksaktiviteter, for at sikre at de bidrager til værdiskabelse Læs hele artiklen her

De 3 kendetegn hos de topchefer der arbejder bedst under pres

Hvorfor stortrives nogle topchefer under pres, mens andre bukker under? Hvordan formår de at holde gejsten og inspirere deres medarbejdere i en stadig mere højspeedet verden, hvor kriser og problemer er hverdagskost? Justin Menkes, psykolog og magtfuld headhunter, har dybdeinterviewet 60 af verdens mest succesfulde erhvervsledere og fundet tre overraskende fællestræk. Den særlige psykologiske konstellation, som han mener er grunden til deres succes:

  1. De mestrer en særlig form for realistisk optimisme
  2. De gør alt, hvad de kan for at tjene formålet
  3. De er ekstremt dygtige til at finde orden i kaos

Læs hele artiklen her

De 6 trin til en vinderkultur

De største danske erhvervssucceser har en klar fællesnævner. De har skabt en vinderkultur. Deres succes bygger ikke på en genial opfindelse – ingen af dem har opfundet det produkt, de bygger deres succes på. Deres succes handler mere om en genial måde at anvende andres opfindelser på – altså ledelse. Læs her om fællesnævnerne bag de globale erhvervssucceser A.P. Møller – Mærsk, Novo Nordisk, ISS, LEGO og JYSK. De fem virksomheder er alle optaget i Den danske ledelseskanon fra 2009, der atter er aktuel, efter udgivelsen af de første af i alt 12 bøger fra Gyldendal Business om Danmarks største ledelsesbedrifter. Fælles for virksomhederne er visionære og entreprenante ledere der ser muligheder og tør tage chancer og handler på deres overbevisninger, med en tro på og en tillid til, at det enkelte menneske kan gøre en afgørende forskel, hvis det har forudsætningerne og får mulighederne for det. Som Mads Øvlisen, tidligere koncernchef i Novo Nordisk, siger det: ”Medarbejdernes evne til at lære, til at forandre sig selv og til at forandre forretningen hurtigere end konkurrenterne, er den eneste varige konkurrencefordel, nogen virksomhed har. For mig har spørgsmålet derfor altid været: Hvordan sikrer jeg mennesker bedre muligheder for at udfolde sig? Men kompetencer er ikke nok, de skal have en retning via stærke handlingsvisende værdier. ”Læs hele artiklen her

Ledere skal være klare i mælet

Klar og tydelig kommunikation er en stor udfordring for mange ledere. Vil man som leder undgå, at der opstår misforståelser, eller at selv simple budskaber giver anledning til flere spørgsmål end svar, kræver det både forberedelse og træning, mener direktør hos Lederne, Vibeke Skytte. Blandt andet bør man som leder gøre sig klart, hvordan budskabet skal leveres, hvorfor budskabet er vigtigt netop nu, og hvem målgruppen i virkeligheden er.  Forberedelse kan være med til at give dig klar kommunikation. Den kan ikke altid give dig skulderklap og bifald, men den kan forhindre de største fejltrin i din kommunikation. Desværre er det sådan, at der er ganske få af os, der er født som de perfekte kommunikatører, men der er håb, for det kan læres af alle, fastslår Vibeke Skytte. Læs hele klummen her Læs mere »

billede

Guide til Det Gode Liv



Bliv medlem af min gruppe på Facebook. Guide til Det Gode Liv. Gruppe med inspiration til hvordan du skaber Det Gode Liv for dig. Tryk her eller på billedet for at gå direkte til siden.
WordPress SEO fine-tune by Meta SEO Pack from Poradnik Webmastera